Galleri Ny Østergade er startet af Susanne Kurdahl Vesterheden i september 2020. Galleriet fungerer som atelier og showroom. Lokalerne er indrettet som i en lejlighed, så kunsten kan opleves i en inspirerende ramme. I takt med udstillingerne skifter skifter både kunst og interiør. Der indbydes til fernisering her på hjemmesiden når der er et nyt showroom og kunst klar - under hensyntagen til COVID19 anbefalingerne.
Følg gerne med på Instagram - Galleri1101k.
Kunsten består af malerier og blomsterkunst af crepepapir som males for at skabe enten et livagtigt udseende eller mere kunstnerisk udtryk.
Det tilstræbes at skabe unikke opstillinger ved brug af preloved interiør sat sammen med malerier og blomster. Lokalerne er et sted, hvor man mødes og får en god oplevelse i unikke rammer.
En procentdel af salget af alle malerierne går til foreningen Specialsport. Der er en stor gruppe børn og unge med særlige behov, som har behov for konkret hjælp til at dyrke idræt og blive del af et fællesskab. De er oftest elever på en specialskole og størstedelen bliver aldrig en del af et foreningsfællesskab, hvis ikke de får støtte og hjælp til det. Men når brobygningen lykkedes, så gør det en verden til forskel, fordi deres livskvalitet og selvstændighed i voksentilværelsen, stiger markant.
Se mere på www.specialsport.dk